Værdighedspolitik for Ishøj kommune.

Redegørelse vedr. brugen af midler fra Værdighedsmilliarden 2016

På baggrund af finanslovsforliget 2016 har Ishøj Kommune modtaget midler til at styrke kommunens arbejde med en værdig ældrepleje. Det er en forudsætning for midlerne, at der udarbejdes en værdighedspolitik, der forholder sig til temaerne:

Livskvalitet;
Selvbestemmelse;
Kvalitet, sammenhæng og faglighed i plejen;
Mad og ernæring;
En værdig død.

Udover politikken skal der udarbejdes en redegørelse, der beskriver, hvordan midlerne ønskes anvendt. De midler der tilføres ældreområdet skal bruges på nye initiativer eller en udvidelse af eksisterende tiltag og ud fra en vurdering af, hvor behovet er størst lokalt. Ishøj Kommune får i 2016 og årene fremover tilført kr. 2.844.000. Da midlerne i 2016 først vil kunne tages i anvendelse i andet halvår af 2016, foreslås det, at midlerne i år delvist prioriteres til tiltag, der alene finder sted i 2016, da udgifterne til permanente tiltag kun vil have halvårs virkning i indeværende år.

Det foreslås, at Ishøj kommune prioritere fordeling af midlerne til følgende 5 tiltag:

Udvidelse af klippekortsordning til hjemmehjælpsmodtagere.

Udvidelse af det eksisterende aktivitetscenter for borgere med anden etnisk
baggrund.

Ældres netværk – etablering af sorggrupper mv.

Afprøvning og ibrugtagning af nye velfærdsteknologiske løsninger

Kompetenceudvikling mv. i forbindelse med implementering af den nye
værdighedspolitik samt
 udmøntning af analyse af plejehjemsområdet foretaget
af den Byrådet nedsatte arbejdsgruppe på
plejeboligområdet

Udvidelse af klippekortsordningen til hjemmehjælpsmodtagere

For nuværende dækker klippekortsordningen (tilbud om ½ times ekstra hjemmehjælp om ugen, hvor borgeren selv definerer, hvad tiden skal bruges til) den gruppe af hjemmehjælpsmodtagere, der har brug for mest hjælp. En udvidelse af ordningen vil give flere hjemmehjælpsmodtagere ret til et klippekort. Dette kan være med til at sikre øget livskvalitet for den enkelte samt øge den enkeltes mulighed for selv at tilrettelægge hjælpen. Udvidelsen vi medføre, at antallet af borgere der vil få tilbudt et klippekort udvides fra de nuværende 34 til samlet ca. 90 borgere. Ændringen medfører, at de borgere der i dag har den såkaldte ”plejepakke 2” også vil blive omfattet af ordningen. Det er borgere, der har en lettere nedsat mobilitet og som med hjælp vil kunne komme mere ud i dagligdagen. Klippekortet giver mulighed for i højere omfang at kunne komme ud af eget hjem og eksempelvis deltage i sociale aktiviteter; foreningsliv eller en cykeltur med cykling uden alder. Der er en tæt kobling til værdighedspolitikkens krav om rettigheden til at være en del af et fællesskab; retten til vind i håret samt retten til selvbestemmelse og styrkelse af livskvalitet for den enkelte. I forbindelse med udvidelse af klippekortsordningen foreslås det, at samarbejdet mellem hjemmeplejen (kommunal og privat) og lokale ældreforeninger/ældres netværk styrkes yderligere, således at hjemmehjælpsmodtagere i højere grad for mulighed for at deltage i Ishøj kommunes rige foreningsliv og de mange aktivitetsmuligheder, der er for ældre i Ishøj. Det foreslås, at der årligt afsættes kr. 670.000 til udvidelse af klippekortsordningen. I 2016 vil beløbet udgøre kr. 385.000, da ordningen først træder i kraft pr. 1. juli 2016.

Udvidelse af det eksisterende aktivitetscenter for borgere med anden etnisk baggrund

Det kan konstateres, at der for nuværende ikke er borgere med anden etnisk baggrund blandt brugere af daghjem og aktivitetscenter. Administrationen har i flere omgange været i dialog med grupper af ældre borgere med anden etnisk baggrund for at finde forklaringer på det manglende brug af aktivitetscentret. I dialogen bliver det tydeligt, at den primære årsag skal findes i de sproglige barrierer. En stor del af ældre borgere med anden etnisk baggrund taler og forstår kun dansk i et begrænset omfang. Det gør det umuligt for dem at deltage i aktivitetscentret på linje med etnisk dansk borgere. Denne dialog har ligeledes været ført i Medborger- og demokratiforum, som ligeledes peger på de sproglige barrierer som afgørende for, at borgere med anden etnisk baggrund ikke bruger de nuværende tilbud I dialogen i Medborger- og demokratiforum samt mellem administration og gruppen af ældre borgere med anden etnisk baggrund gives der samtidig udtryk for et klart ønske om at have et tilsvarende sted som aktivitetscentret rettet mod borgere med anden etnisk baggrund. Problemstillinger omkring social isolation og manglende muligheder for at mødes med andre præger dagligdagen for en stor gruppe af ældre med anden etnisk baggrund. Det udadvendte aktivitetsniveau er begrænset, hvilket udover den sociale isolation tillige kan medføre såvel psykiske som fysiske negative følgevirkninger. Der peges på en mulighed for at komme i et aktivitetscenter 2 til 3 gange ugentligt, hvor det er muligt at lave fælles aktiviteter som eksempelvis madlavning; håndarbejde; fysisk træning; fælles ture mv. Det fremgår af dialogen, at de ældre borgere med anden etnisk baggrund selv ser et aktivitetscenter som værende en mulighed for at komme ud blandt andre og dermed modvirke de negative følgevirkninger af isolationen i dagligdagen. Der er på denne måde et udtalt behov for at sætte aktiviteter i gang for denne borgergruppe jf. værdighedspolitikkens temaer om retten til at indgå i fællesskaber og generel livskvalitet for den enkelte borger. Det foreslås på den baggrund, at der etableres et aktivitetstilbud særligt rettet mod borgere med anden etnisk baggrund. Udover de manglende muligheder for sociale aktiviteter er gruppen af ældre borgere med anden etnisk baggrund tillige karakteriseret ved et begrænset brug af tilbud om plejeboliger, når dette måtte blive nødvendigt. I dialogen med gruppen fremgår det, at det manglende kendskab til tilbuddet om plejebolig ofte afholder folk for at søge dette. I værdighedspolitikken nævnes det, at alle borgere har ret til en passende bolig. Det kan konstateres, at denne borgergruppe kun i begrænset omfang søger en passende bolig i form af plejebolig, når der er behov for dette. Medborger- og demokratiforum peger ligeledes på behovet for, at der på sigt ses på muligheden for at etablere plejeboliger specifikt rettet mod borgere med anden etnisk baggrund ex. tyrkisk Set i lyset af ovenstående kunne det være fordelagtigt at udvide det eksisterende aktivitetscenter for ældre med anden etnisk baggrund i tilknytning til Kærbo, hvor der både er mulighed at gøre brug af den årelange erfaring med drift af aktivitetscenter og samtidig mulighed for den tætte fysiske tilknytning til plejeboligerne, der kan være med til at øge kendskabet til det at bo i plejebolig.Aktivitetscentret på Kærbo har hver dag flere hundrede brugere, der har en lang række af muligheder for aktiviteter. Alle aktivitetscentret lokaler er i daglig brug, og der er et stigende pres for at kunne imødekomme lokalebehovet. En udvidelse af aktivitetsniveauet på Kærbo i form af et aktivitetstilbud for borgere med anden etnisk baggrund vil i givet fald medføre, at der vil skulle ske en indskrænkning af de nuværende aktiviteter. Det kan i givet fald føre til en betydelig utilfredshed blandt de nuværende brugere af aktivitetscentret.På baggrund af ovenstående foreslås det, at der skabes et aktivitetstilbud for ældre borgere med anden etnisk baggrund i tilknytning til det eksisterende aktivitetscenter på Kærbo dog således, at der for nuværende findes passende beliggenhed til dette på en anden kommunal lokalitet. Tilbuddet foreslås underlagt den eksisterende ledelse af aktivitetscentret på Kærbo og der skal arbejdes aktivt for, at brugere af det nye aktivitetstilbud blandt andet får mulighed for at komme på Kærbo og blandt andet får mulighed for at øge kendskabet til at bo i plejebolig. Medborger- og demokratiforum vil gerne indgå i arbejdet omkring etablering af dette tilbud i rollen som ambassadør.Aktivitetscentret åbningstid foreslås til 3 gange ugentligt a 6 timer. Der udover vil der være mulighed for særlige aktiviteter på Kærbo eksempelvis af konkrete fælles arrangementer, træningsmuligheder i Kærbos lille træningssal, fælles ture mv.Det er hensigten, at der på sigt sker en sammenlægning af det eksisterende aktivitetscenter på Kærbo og det nye aktivitetstilbud for borgere med anden etnisk baggrund i overensstemmelse med Ishøj Kommunes Medborgerpolitik samt Medborger- og demokratiforums indstilling. Udgifterne til drift af aktivitetscentret vil årligt beløbe sig til kr. 800.000 svarende til ansættelse af 2 medarbejdere 30 timer ugentligt samt udgifter til vikardækning, rengøring, diverse udgifter samt ledelse. Der vil blive opkrævet konkret betaling for aktivitetsudgifter mm. Udgiften i 2016 vil blive på kr. 267.000 til drift samt kr. 50.000 til etableringsomkostninger. Forventet ibrugtagning af aktivitetscentret vil være den 1.september 2016.

Ældres netværk – etablering af sorggrupper mv.

Gennem de sidste års arbejde i Ældres netværk er det blevet tydeligt, at alder i sig selv ikke er afgørende for ældres tilværelse. Det er som oftest overgange i de forskellige livsfaser, der får betydning for den enkeltes liv og livskvalitet. Overgange som eksempelvis at gå fra arbejdsliv til en tilværelse som pensionist; tab af en ægtefælle; sygdom med efterfølgende fysisk svækkelse eller flytning af bolig. Når man bliver ældre kommer der uundgåeligt flere svære overgange, hvor man skal forlade noget, der måske har været dagligdag og velkendt det meste af livet for så pludselig at skulle i gang med en hel ny del af livet, frivilligt eller ufrivilligt. For mange ældre er det netop disse overgange, der medfører en følelse af ensomhed, som kan blive så invaliderende, at det ender med at overtage styringen i livet og have store konsekvenser for livskvaliteten. I disse situationer gør Ældres netværk allerede en stor forskel, og der kan gøres endnu mere.Det foreslås, at Ældres netværk tildeles midler til at etablere initiativer, der kan være med til at hjælpe ældre gennem de svære overgange, således at der bedst muligt støttes op om den enkelte og ufrivillig social isolation undgås i videst muligt omfang. Ældres netværk har allerede nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på disse svære overgange og hvad der lokalt kan gøre for at modvirke negative konsekvenser af disse. Det kan blandt andet ske ved etablering af sorggrupper / livsmodsgrupper, hvor man menneske-til-menneske mødes og hjælper hinanden gennem de svære overgange. Det kan tillige være gennem andre tiltag, hvor der sættes fokus på at bevare eller etablere kontakt til det rige foreningsliv og de mange aktivitetsmuligheder, der er for ældre i Ishøj. Kendetegnet for Ældres netværk er, at lokale kræfter mødes og i fællesskab såvel koordinerer eksisterende initiativer som skaber nye initiativer på tværs mellem frivillige, foreninger og kommunalt ansatte. Erfaringen er, at der særligt i opstartsfasen af nye initiativer er brug for hjælp og støtte til at facilitere og etablere dannelsen af nye netværk omkring enkelte temaer. Erfaringerne fra Ældres netværk viser endvidere, at der næsten ikke er grænser for, hvad der kan ske, når lokale kræfter går sammen på tværs for at løse fælles problematikker, og der er mange frivillige, der gerne vil engagere sig. Erfaringerne viser dog også at forudsætningerne for succes er, at:

 Det er vigtigt for de frivillige, at hele ansvaret ikke kun hviler på dem.
     Den administrative byrde ikke påhviler folk, der bruger sin fritid på at gøre en
forskel for andre – det
kan hurtig dræne, demotivere og fjerne fokus fra det,
som de virkelig brænder for.
Det motiverer frivillige og foreninger, når de oplever, at deres mærkesager
     prioriteres kommunalt både politisk og administrativt

 Det er en forudsætning, at man er sammen om at løse fælles udfordringer
i  dagligdagen

Der er således behov for, at den kommunale organisation spiller en aktiv rolle i forhold til at skabe rum og anledning til, at folk kan mødes på tværs og hjælpe hinanden. Dette kræver, at der afsættes medarbejderressourcer til:

Administration: håndtering af tilmeldinger, kontakt, lokalebooking, referater fra
møder, trykning af
materiale mm.

Formidling: så gode historier, budskab, kendskab og synlighed spredes ud til alle
dem, som har
behov for hjælp og til dem, som kan hjælpe.

Relations arbejde: så der er tid til fysisk at være til stede ved relevante
arrangementer, og bruge tid
på at etablere nye relationer, vedligeholde og nurse
eksisterende relationer til de forskellige lokale
kræfter, som er med til at løfte
de mange opgaver.

Koordinering: for at sikre synergi på tværs; involvering; forankring; være på
forkant; have fingeren
på pulsen mm.

På den baggrund foreslås det, at der afsættes kr. 400.000 årligt til at understøtte Ældres netværk i etablering af nye initiativer, der skal modvirke negative konsekvenser af de svære overgange i livet for ældre borgere. Midlerne skal være med til at understøtte rettigheden til fortsat at indgå i sociale fællesskaber og sikring af god livskvalitet, som det fremgår af værdighedspolitikken. I 2016 vil udgiften være på kr. 133.000 med forventet start 1. september 2016.

Afprøvning og ibrugtagning af nye velfærdsteknologiske løsninger

I værdighedspolitikken har vi fokus på retten til selvbestemmelse. En af de måder det kan udfoldes er ved brug af nye velfærdsteknologiske løsninger, der kan gøre den enkelte mere uafhængig af andres hjælp. Vi skal gennem velfærdsteknologiske løsninger være på forkant med muligheder for at sikre borgere retten til selv at tilrettelægge sin hverdag. Velfærdsteknologiske løsninger kan videre være med til at sikre en mere hensigtsmæssig brug af vores samlede resurser, således at vi i videst muligt omfang kan bruge tid på nærvær og gode relationer i dagligdagen. Velfærdsteknologien kan på den måde frigøre resurser til dette. Teknologien bliver på denne måde ikke en erstatning for menneskelig kontakt, men en mulighed for at udvide kontakten i andre sammenhænge. Velfærdsteknologien kan yderligere være med til at skabe mulighed for at indgå i sociale relationer eller afhjælpe sygdomsmæssige problemstillinger for borgere, der kun i begrænset omfang har mulighed for at forlade deres eget hjem. Teknologien kan på den måde både være med til at forebygge social isolation og styrke livskvaliteten for den enkelte borger. Vi skal arbejde på at gøre velfærdsteknologiske løsninger tilgængelige for disse målgrupper. Velfærdsteknologi er en bred definition på løsninger, hvor der via et hjælpemiddel gives mulighed for at afhjælpe den enkelte borgers særlige udfordringer som følge af sygdom, handicap mv. Det er i denne sammenhæng vigtigt at pointere, at der ikke alene er tale nye højteknologiske løsninger men tillige nye løsninger til afhjælpning af konkrete problemer. Nye velfærdsteknologiske løsninger kan endvidere være med til at skabe større fleksibilitet i dagligdagen, således at hjælpen til den enkelte borger i større omfang kan tilrettelægges på borgerens præmisser. Samtidig kan den være med til at skaffe den enkelte hurtigere hjælp i tilfælde af pludseligt opståede begivenheder mv. Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der etableres en pulje til afprøvning og ibrugtagning af nye velfærdsteknologiske løsninger, der kan supplere eller erstatte eksisterende løsninger og tiltag. Nye velfærdsteknologiske løsninger må i denne sammenhæng ikke erstatte menneskelige relationer. Teknologien skal være med til at støtte den enkelte borgers selvbestemmelse og mulighed for deltagelse i sociale netværk mv. Puljen foreslås årligt at udgøre kr. 500.000 dog kr. 700.000 i 2016 grundet mindre udgift i 2016 til de tre ovenstående initiativer.

Kompetenceudvikling mv. og nye initiativer som følge af værdighedspolitikken og plejehjemsanalysen.

Værdighedspolitikkens fokus på nye rettigheder for den enkelte borger vil skabe behov for nytænkning på en række områder. Der vil skulle ses på udvikling af nye samspil mellem borgere, der har brug for hjælp; kommunalt ansatte og øvrige lokale kræfter, der kan være med til at afhjælpe de konkrete behov. De nye rettigheder med hensyn til at kunne leve det liv man ønsker; gå derhen man vil; retten til at komme ud af sit hjem; retten til at være noget for nogen og retten til at indgå i fællesskaber vil alle sammen gøre, at vi skal nytænke den måde, vi indretter os på i dag. Det gælder såvel den fysiske indretning som de øvrige rammer, der er for vores dagligdag sammen. Vi skal i fællesskab designe en fremtid, hvor afsættet er, at den enkelte har ret til at leve livet – hele livet. Vi skal se på, hvordan vi har indrettet vores bygninger (eksempelvis plejecentre) og mødesteder. Understøtter de rettighederne i værdighedspolitikken, eller skaber de måske nogle steder begrænsninger for at kunne leve op til dem? Hvordan kan vi i fællesskab sikre, at borgere, der i dag er ufrivilligt ensomme, får mulighed for at være en del af et fællesskab? Hvordan får vi designet vores mødesteder, så de bedst muligt skaber rammer for den udvikling, der ønskes i værdighedspolitikken. Hvordan skal vi som lokalsamfund i fællesskab løfte opgaven med at sikre, at rettighederne føres ud i livet? Hvordan sikrer vi, at vi har kompetencerne til det? Spørgsmålene er mange. Der er behov for, at kommunalt ansatte, frivillige og foreninger sammen ser på, hvordan vi kan løfte opgaverne fremover. Der vil være behov for kompetenceudvikling af kommunalt ansatte men også af frivillige. Erfaringer fra eksempelvis Holland peger på, at meget kompetenceudvikling kan foregå i fællesskab mellem frivillige og ansatte. Det kan være en mulighed her i Ishøj, at vi opbygger fælles kompetenceudviklingsforløb, så alle kan føle sig klædt på til at yde den hjælp og støtte, der er brug for. Særligt i opstartsfasen af ibrugtagningen af den nye værdighedspolitik vil der være brug for at sætte resurser af til kompetenceudvikling, så nytænkningen kan vinde indpas i dagligdagen. Der kan tillige være brug for hjælp til at se på, hvordan vi i dag har indrettet og designet vores bygninger og vores måder, at mødes på. Plejehjemsanalysen vil formentlig pege på, at vi kan hente inspiration fra demenslandsbyen Hogeweyk i Amsterdam. Det kunne være en mulighed at få dem herop for at se på, hvilke forslag de har til indretning af vores eksisterende plejecentre for på den måde at implementere nogle af de værdier, der lægges vægt på hos dem og som genfindes i vores værdighedspolitik. Et eksempel kan her være, hvordan vi designer vores plejecentre, så beboerne trygt kan færdes udenfor uden, at man eksempelvis skal frygte for, at demente beboere forlader stedet. Det foreslås på baggrund af ovenstående, at der i 2016 afsættes et beløb til kompetenceudviklingsforløb inklusive frikøb af medarbejdere; til dialogforløb; til ekstern bistand; til forslag til ny design af vores bygninger og mødesteder samt til øvrige tiltag, der kan fremme udmøntningen af værdighedspolitikken. Det foreslås videre, at der ud fra dette kommer en samlet afrapportering til Byrådet omkring konkrete forslag. Hvis forslagene indebærer finansieringsbehov, så foreslås det, at der i forslagene indarbejdes muligheder for ekstern finansiering via fondsmidler mv. Det foreslås, at der i 2016 afsættes kr. 1.309.000 til ovenstående. I de efterfølgende år foreslås afsat kr. 474.000 til nye initiativer og fælles kompetenceudvikling.

Samlet oversigt over brug af midler til udmøntning af værdighedspolitikken

Formål: 2016 2017 og fremover

Klippekortsordning 335.000 kr. 670.000 kr.

Aktivitetscenter 317.000 kr. 800.000 kr.

Ældres netværk 133.000 kr. 400.000 kr.

Velfærdsteknologi 700.000 kr. 500.000 kr.

Kompetenceudvikling mv. 1.359.000 kr. 474.000 kr.

 

Værdighedspolitik 2016

Værdighedspolitikken 2016 er en politik, der samler Ishøj Kommunes
overordnede visioner og prioriteringer for en værdig ældrepleje.
Politikken har fokus på, at du oplever at have et værdigt og
meningsfyldt ældreliv med udgangspunkt i dine egne ønsker og behov.
Politikken er blevet til på baggrund af mange givtige input fra både
foreninger, råd, privatpersoner og aktive lokale kræfter i Ishøj, der
ønsker at gøre en forskel for hinanden og byen. Tak til alle jer, der har
bidraget.

Værdighedspolitikken er tæt forbundet med kommunens Seniorpolitik
og handler overordnet om at fremme livskvalitet for dig som ældre.
Vigtige aspekter i denne sammenhæng er din mulighed for at indgå i
nære relationer, at du kan bevare et godt helbred og at du altid
oplever at bestemme i dit eget liv.
Værdighed handler i høj grad om at du bliver set som menneske og at
du oplever at have indflydelse på, hvordan du ønsker at leve dit liv.
Dette er ikke mindst centralt, når du i forbindelse med større
forandringer og overgange i dit liv får brug for hjælp og støtte.
Værdighed handler også om, at den støtte du har brug for kan komme
fra mange forskellige kanter. Det kan være at lokale og frivillige tiltag
er det rigtige for dig, og det kan være, at du har brug for hjælp fra
kommunens medarbejdere.

Værdighedspolitikken er ikke kun en politik for ansatte i Ishøj
Kommune. Nej det er netop en politik for alle kommunens borgere,
frivillige, lokale kræfter og medarbejdere. Alle tager vi ansvar for Ishøj
og er dermed til at skabe de bedst mulige rammer for en værdig
ældrepleje. Endnu engang tak til alle der har bidraget til politikken. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde på ældreområdet i Ishøj.

Borgmester Ole Bjørstorp og Socialudvalgsformand Merete Amdisen

Om politikken

I værdighedspolitikken samles de indsatsområder, som Ishøj
Kommunes Byråd vælger at prioritere i perioden fra 2016 og frem.
Værdighedspolitikken henvender sig til alle seniorer, pårørende,
frivillige, lokale kræfter og de, der arbejder på ældreområdet i Ishøj.
Politikken tager sit udgangspunkt i, at du til en hver tid selv bedst ved,
hvad der giver mening i dit liv, og hvordan du ønsker at leve dit liv.
Politikken består af et overordnet fokus på livskvalitet samt fem
temaer, der tilsammen viser retningen for arbejdet på ældreområdet i
Ishøj.

Livskvalitet betyder, at du har ret til at leve et godt liv på dine egnepræmisser og med udgangspunkt i netop de ressourcer og ønsker, du
har. Du skal således have mulighed for at fortsætte med at leve det liv,
som du ønsker trods eventuelle begrænsninger i hverdagen. Det
betyder, at du kan vedblive med at være selvhjulpen og uafhængig og
at du kan bevare et godt helbred. Alle mennesker er forskellige og
derfor er livskvalitet også forskellig fra person til person. De tiltag og
tilbud som du møder skal således også være indrettet sådan, at de kan
favne dine forskellige ønsker og behov.

Vi mener, at du har:

– Ret til et så godt helbred som muligt.
– Ret til at bestemme, hvad der giver mening i dit liv
– Ret til komme ud af sit hjem
– Ret til relationer og fællesskab
– Ret til at blive mødt som et helt menneske
– Ret til gode måltider
– Ret til en værdig sidste tid

Politikkens temaer, som alle hænger sammen med din livskvalitet er:

Selvbestemmelse
     Fællesskab
Kvalitet, sammenhæng og faglighed i plejen
Mad og ernæring
En værdig sidste tid.

Selvbestemmelse
Vi mener:

At du har den bedste indsigt i dit eget liv, dine ønsker og behov og vi
tror på, at du skal have retten og friheden til at leve det liv du vælger.
Det betyder, at du skal have mulighed for at skabe mening i dit eget liv
og at de tilbud, som du er i kontakt med skal tage udgangspunkt netop dig og dit liv. Du skal bestemme over dit eget liv.
Du har:

Ret til at bestemme, hvad der giver mening i dit liv
    Ret til selvbestemmelse og uafhængighed
Ret til at bevæge dig frit
Ret til at komme ud af dit hjem
Ret til fred og ro
Ret til en bolig, der passer til dit behov
    Ret til din egen døgnrytme

Sådan gør vi:

Arbejder for at bruge velfærdsteknologi, når det kan gøre dig
mere selvhjulpen og bringe kvalitet ind i dit liv.
Sikrer at du og dine pårørende har det afgørende ord i
beslutninger, der vedrører dig og dit liv.
Opretter tiltag og tilbud, der afspejler dine forskellige ønsker
og behov – dette gøres i samarbejde med lokale aktører, der
tilsammen har kendskab til et givent område.
Har fokus på at skabe og understøtte tilbud, der giver
mulighed for, at du kan få frisk luft og gode naturoplevelser.
Arbejder for at du kan bo i en bolig, hvor du er tryg og dine
behov tilgodeses.

Fællesskab

Vi mener:

At du har ret til at indgå i de sociale relationer og fællesskaber, der kan
give dig værdi. Fællesskaber hvor du sammen med andre kan lave
nogle af de ting, der giver dig livskvalitet og hvor du kan opleve at være
en del af noget større. Samtidig skal du have mulighed for at hjælpe
andre og være noget for nogen, sådan at dine ressourcer bliver sat i
spil, der hvor det giver mening for dig.

Du har:

Ret til relationer
    Ret til at være noget for nogen
Ret til fortsat at leve et aktivt liv
Ret til at sige nej tak til tilbud

Sådan gør vi:

Arbejder for at du har mulighed for at være noget for andre.
Arbejder for at inddrage dig i de fællesskaber, der giver
mening for dig.
Arbejder for godt naboskab, sådan at du, der ikke har overskud
 til at deltage i arrangementer kan få kontakt til andre i
lokalsamfundet.
Kvalitet, sammenhæng og faglighed i plejen.

Vi mener:

At du til enhver tid har ret til at opleve sammenhængende og fagligt
kvalificerede forløb, når du er i kontakt med de støttende tiltag, som
kommunen tilbyder dig. Du har ret til at blive inddraget og hørt på alle
relevante måder, sådan at du oplever at det er dig og dit bedste, der er
i fokus.

Du har:

 Ret til at blive mødt som et helt menneske
    Ret til sammenhængende forløb
Ret til individuel pleje og støtte
Ret til at blive mødt af fagligt dygtige medarbejdere
Ret til rådgivning om forebyggelse og sygdom

Sådan gør vi:

Medarbejderne klædes på til at følge din helbredssituation,
sådan at I sammen kan forebygge sygdom og sætte ind med
den rette pleje og behandling, når det er nødvendigt.
Medarbejderne samarbejder på tværs af afdelinger og
sektorer for at sikre de bedste forløb for dig.
Medarbejderne arbejder for at forebygge indlæggelser og for
at sikre dig den bedst mulige udskrivning og opfølgning efter
eventuel hospitalsindlæggelse.

Mad og ernæring

Vi mener:

At du har ret til god og velsmagende mad, der serveres i rammer, der
giver dig lyst til at spise.
Vi ved, at dagens måltider er vigtige begivenheder, som mange ser
frem til. Derfor skal det at spise mad være en god oplevelse, der
foregår i de for dig bedst mulige rammer. Du skal have muligheden for
velsmagende mad og muligheden for at spise i selskab med andre. God
mad kan medvirke til din livskvalitet og dit helbred.

Du har:

 Ret til gode måltider
     Ret til at bestemme, hvad du vil spise
    Ret til at bestemme, hvornår på dagen du ønsker at spise
Ret til at bestemme i hvilke rammer, du ønsker at spise

Sådan gør vi:

Har fokus på, at du oplever størst mulig selvbestemmelse i
forhold til hvad, hvornår og under hvilke forhold, du ønsker at
spise.
Lytter til dine ønsker til mad og arbejder for, at du modtager
varierede, veltilberedte og indbydende måltider.
Sørger for at relevante personer – medarbejdere, frivillige,
naboer, pårørende mfl. kan bidrage til at skabe gode
måltidsoplevelser for dig.
Arbejder for at etablere tilbud om fællesspisning og andre
sociale tilbud, hvor du kan spise sammen med andre.

En værdig død

Vi mener:

At du har ret til selv at bestemme over dit eget liv – også i den sidste
tid. Det skal derfor være muligt for dig at opleve et værdigt forløb i
forbindelse med livets afslutning. Det betyder, at din sidste tid skal
tage udgangspunkt i dine ønsker og at du skal have mulighed for at
tage afsked med dine pårørende i så rolige og vante omgivelser som
muligt.

Du har:

 Ret til en værdig sidste tid
    Ret til en værdig afslutning på dit sygdomsforløb
Ret til rådgivning og dialog om sygdomsforløb og afslutningen på livet
Ret til rådgivning om livstestamente
Ret til en accept af det nedskrevne livstestamente

Sådan gør vi:

Har fokus på, at plejepersonalet taler med dig om den sidste
tid og inddrager dig i de beslutninger, der skal træffes.
Arbejder for, at du ikke er uønsket alene ved livets afslutning.
Sørger for, at du, hvis du ønsker det, kan få et ophold på
hospice eller på særlige pladser, der er tilpasset den sidste tid.

 

 

 

UD FRA OVENSTÅENDE HAR SENIORRÅDET UDARBEJDET ET HØRINGSSVAR SOM GENGIVES HER:

Seniorrådets høringssvar til værdighedspolitikken – brug af værdighedsmilliarden 2016

Høringssvaret er delt op således, at kommentarerne gives under hvert af de 5 punkter:

  • Udvidelse af klippekortsordning til hjemmehjælpsmodtagere
  • Etablering af daghjem/aktivitetscenter for borgere med anden etnisk baggrund
  • Ældres netværk – etablering af sorggrupper mv.
  • Afprøvning og ibrugtagning af nye velfærdsteknologiske løsninger
  • Kompetenceudvikling mv. i forbindelse med implementering af den nye værdighedspolitik samt udmøntning af analyse af plejehjemsområdet foretaget af den Byrådet nedsatte arbejdsgruppe på plejeboligområdet

Udvidelse af klippekortsordningen til hjemmehjælpsmodtagere

Seniorrådet finder, at det bør uddybes, hvem der er i målgrupperne for de forskellige plejepakker.

Punktet taget til efterretning med de anførte bemærkninger.

Etablering af daghjem/aktivitetscenter for borgere med anden etnisk baggrund

Seniorrådet tilslutter sig, at forsøge at udvide aktivitetstilbud for borgere med anden etnisk baggrund.

Dog kan vi ikke acceptere, hvis brugen af Kærbos lokaler i den forbindelse, betyder en indskrænkning for de nuværende brugere af aktivitetscentret.

Seniorrådet mener kun at etablering af daghjem/aktivetscenter for borgere med anden etnisk baggrund kan lade sig gøre, ved at finde nye lokaler til dette eller ved at udvide de eksisterende tilbud i f.eks. glashuset, Strandgårdens kulturhus under AAB eller lignende.

Seniorrådet foreslår at punktet etablering af daghjem/aktivitetscenter for borgere med anden etnisk baggrund også tænkes ind i helhedsplanen for Vejleåparken.

Seniorrådet foreslår endvidere at der tages initiativ til rundvisninger i kommunens plejecentre målrettet borgere med anden etnisk baggrund.

Punktet taget til efterretning med de anførte bemærkninger.

Ældres netværk – etablering af sorggrupper m.v.

Seniorrådet ønsker at påpege, at der skal være en koordinator for sorggrupperne og at det skal være en ansat i forvaltningen og ikke en frivillig. Og at koordinatoren skal stå i håndbogen for pensionister, der udkommer en gang om året.

Seniorrådet ønsker at påpege, at præsterne bør tænkes ind, da de møder mange, der f.eks. har mistet en nærtstående.

Punkterne taget til efterretning med de anførte bemærkninger.

Afprøvning og ibrugtagning af nye velfærdsteknologiske løsninger

Seniorrådet ønsker at påpege, at enhver borger skal kunne sige fra, hvis denne ikke accepterer en velfærdsteknologisk løsning.

Seniorrådet påpeger at det er en vigtig sætning, at teknologien ikke er en erstatter menneskelig kontakt og er glade for at det er skrevet så ordret.

Punktet taget til efterretning med de anførte bemærkninger.

Kompetenceudvikling mv. i forbindelse med implementering af den nye værdighedspolitik samt udmøntning af analyse af plejehjemsområdet foretaget af den Byrådet nedsatte arbejdsgruppe på plejehjemsområdet

Seniorrådet anbefaler at man ud af ældremilliarden ansætter en koordinater i forbindelse med kompetenceudviklingen. Koordinatoren skal være en kommunalt ansat person.

Punktet taget til efterretning med de anførte bemærkninger.

Ishøj den 26. maj 2016

Med venlig hilsen

Ishøj Kommunes seniorråd

 

 

  1. marts 2016
    Social- og sundhedsudvalget,
    Byrådet, Ishøj kommune

 

Seniorrådets oplæg til værdighedspolitikken i Ishøj kommune.

Folketinget har vedtaget at alle kommuner skal udarbejde en værdighedspolitik, der skal være færdig og offentliggjort inden den den 1. juli 2016, for at kunne modtage midler fra værdigheds miliarden.
Seniorrådet har drøftet emnet værdighed meget grundigt, og som følge af denne drøftelse, mener vi, at nedenstående emner bør indgå i Ishøj kommunes værdighedspolitik.
Værdighedspolitikken skal ifølge Folketingets beslutning indeholde følgende 5 temaer:

  • Livskvalitet
  • Selvbestemmelse
  • Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
  • Mad og ernæring
  • En værdig død

Emner er beskrevet i punktform uden nærmere præcision af indholdet under de nævnte punkter, og ikke i prioriteret orden.

Overordnet værdighedspolitik:

”Et værdigt ældreliv er målet for den hjælp og støtte, der skal gøre det muligt for den ældre borger at fortsætte med at leve det liv, som den ældre ønsker trods begrænsninger i hverdagen”.

”Et værdigt ældreliv skal sikre den ældre størst mulig selvbestemmelse og livskvalitet, når svækkelse, sygdom eller mistrivsel gør hjælp til hverdagslivet nødvendigt”.

”Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, de pårørende og fagfolk”.

”Værdighedspolitikkens formuleringer, skal kunne omsættes og udrulles i det praktiske/udførende led”. Blomster på bordet alene er ikke en tilstrækkelig værdighedspolitik”.
Velfærdsteknologi er kommet for at blive, men skal indføres hos den ældre med omtanke og værdighed”

Livskvalitet.

  • Fokus på at ældre føler sig trygge.
  • Ældre har mulighed for samvær med andre, samt støtte til socialt liv.
  • Kan deltage i forskellige aktiviteter tilpasset den ældre.
  • Får støtte til i videst mulig udstrækning at kunne fortsætte sin hidtidige livsstil.
  • Har mulighed for at vedligeholde og styrke sin fysiske og psykiske kunnen.Får mulighed for at forlade sin bolig og komme udendørs, hvis man ønsker det.
    Høj grad af tryghed inde såvel som ude.

 

 

  • Undgå at den ældre skal gå med ble, kan komme på toilettet ved behov.
  • Mulighed for at bo i en god og ældrevenlig bolig – gerne med velfærdsteknologi tilpasset den enkeltes ønsker og evner.
  • Gode transportmuligheder for at komme rundt i kommunen – for at handle ind – læge- og tandlægebesøg, komme i kontakt med myndighederne.
  • Tilstrækkelige aflastningspladser til rådighed til socialt udsatte ældre.
  • Rengøring og tøjvask skal ske mindst hver anden uge.

 

  • Særlig opmærksomhed og hensyntagen til borgere med demens bl.a. gennem udredning, forebyggelse og boligindretning. Ingen bør være alene med demens.Selvbestemmelse:
  • Fokus på, at den ældre skal behandles med værdighed og respekt, selvom man ikke længere kan det samme, som man tidligere har kunnet.
  • Den ældre skal selv være med til at bestemme, hvad der er bedst i ens eget liv og leve det liv man ønsker.
  • Den ældre skal have mulighed for at være velsoigneret og klædt, som man ønsker.
  • Den ældre skal have mulighed for at stå op og gå i seng, når man ønsker det, samt få mulighed for at bevare sin egen døgnrytme.
  • Mulighed for at flytte medens den ældre kan, ikke når den ældre skal.
  • Det er altid borgerens ønske først, derefter de pårørendes ønsker i samråd med den ældre.  Det er aldrtig kommunens ønsker.Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen:
  • Fokus på at den ældre møder faglig kvalificeret personale.
  • Ældreplejen skal være basseret på den bedste viden og de bedste metoder – med høj grad af faglighed
  • Empati skal udvises af plejepersonalet i nødvendig omfang. Forståelse for at ikke alle ældre kan rehabiliteres.
  • Ligeværdighed og respekt med mødet med den ældre og personalet i plejeopgaven,ikke mindst i samtalerne.
  • Den ældre skal opleve en koordinerende og sammenhængende forløb.
  • Personalet skal uddannes/videreuddannes til tidlig opsporing af sygdomme hos den ældre.
  • Den ældre skal have mulighed for at have egen læge i nærheden af den ældres bopæl.
  • Individuel pleje og omsorg, der tager udgangspunkt i den enkeltes ønsker og behov, vaner og livshistorie.
  • Fleksibel anvendelse af hjælpetiden efter aftale med den ældre.
  • Rengøring o.l. er ikke ensbetydende med højere livskvalitet, når den ældre selv skal gøre det.
  • Ægtepar der har boet sammen i mange år, skal ikke adskilles, hvis den ene af parterne bliver plejehjemskrævende – begge skal tilbydes plads i samme bolig på plejehjem o.l.
  • Den ældre skal have de samme hjælpere hver dag, under hensyntagen til  personalets arbejdstider, sygdom, ferier o.l. Der bør max være 8 forskellige personer inden for et kvartal..
  • Komnmunen skal på egen hånd opsøge en ældre, der mister sin ægtefælle/samboende senest 14 dage efter ægtefællens død, i den hensigt at afhjælpe aktuelle problemer.
  • Kommunen skal på egen hånd opsøge den ældre, der i en kortere eller længere periode har haft hjælp for at klarlægge, at der ikke er behov for en genoptagelse af hjælp.
  • Øget hjælp til særlige udsatte risikogrupper eller handicappede. Det kan være den der lige mister en ægtefælle, misbrugsgruppe (narko – spiritus), ældre der bor alene, handicappede, ældre af anden etnisk herkomst.
  • Tilstrækkeligt personale i plejesektoren – også i aften- og nattetimerne.
  • Forebygelse af unødvendige hospitalsindlæggelser, gode udskrivnings- og hjemtagelses-forløbforløb
  • Kvalitetsstandarder forventes overholdtMad og ernæring:
  • Fokus på, at skabe gode og trygge rammer omkring spisesituationen.e.
  • Madordning, der tilbyder valg mellem flere frisklavede retter daglig. Maden skal serveres indbydende, og skal være god dansk mad, efter den ældres ønske, således at den ældre får den ernæringsmæssige og varierede mad, som man lide og ønsker at spise.
  • Få de drikkevarer, som man har lyst til, så man undgår at blive dehydreret (ikke spiritus).
  • Alle ældre skal tilbydes nødvendig hjælp til spisesituationen, i det omfang det er nødvendigt.
  • Etablering af tilstrækkelige spisesteder, hvor der sker fællesspisning (Folkekøkkener)
  • Den ældre sal tilbydes mad fra flere madprodukcenter.En værdig død:
  • Fokus på, at den dødende og dennes pårørende får mulighed for at tage afsked i rolige og helst vante omgivelser.
  • At den sidste tid tager udgangspunkt i borgerens egne ønsker.
  • Ingen skal opleve at være uønsket alene ved livets afslutning. Alle skal tilbydes en medarbvejder, en frivillig, en ”vågekone”, hvis der ikke er pårørende til stede.
  • Tilbud om eksistentielle samtaler.
  • Den ældre (eller evt. de pårørende tages med i dialog om lindrende behandling, ophør af behandling og evt. genoplivning.
  • Mulighed for indlæggelse på hospice eller særlige hospitalsafsnit indrettet til døende.
  • Samtale med den døende om, hvad der skal ske efter den pgls død.
  • Livstestamente skal respekteres.Afsluttende bemærkning:Det er Seniorrådet mening, at der bør udarbejdes kvalitetsstandard for værdighedspolitikken.Seniorrådet ser frem til det videre samarbejde omkring kommunens værdighedspolitik i samarbejde med Handicaprådet, Social- og sundhedsforvaltningen og naturligvis Ishøj Byråd.På Seniorrådets vegne
    Leif Christoffersen         /        Bjarne Gosvig
  •        Formand                            Næstformand

 

 

 

Hermed opsamling fra borgermødet i byrådssalen den 22. februar vedr. værdighedspolitikken. Endnu en gang tak til de mange som mødte op og gav politikkerne noget at arbejde videre med.

Overordnet input til politikken.

Grundlaget for et værdigt ældreliv skabes, før man bliver 65+, og gode relationer, værdier, interesser osv. skal tages med videre i ens ældreliv. Derfor bør politikken og aktiviteterne være målrettet alle borgere. – Tjek Ældresagens 10 bud

Input til visioner Livskvalitet .
– Vi skal hjælpe folk med at få en god hverdag med det sociale indhold, de har lyst til
– Der skal være forskellige tilbud/aktiviteter i byen, fordi vi er forskellige mennesker med forskellige interesser og behov
– Vi skal hjælpe dem, der sidder derhjemme (ufrivilligt)
– Der er brug for mig – Jeg kan skabe værdi for mig selv og for andre
– Vi har alle noget at byde på
– Gode madoplevelser og sund kost
– Et godt helbred
– Herre i eget liv
– Fokus på motion, så man kan bevare sit helbred/sit liv
– Alle har ret til at være noget for nogen
– Alle har ret til socialt samvær
Selvbestemmelse
– Hvad der er vigtigt for én, behøver ikke være vigtigt for en anden. Man skal have mulighed for selv at vælge/byde ind
– Valgmuligheder v. madlevering og pleje
– Selv bestemme dagsrytme; hvornår jeg skal stå op mm (ved plejebehov)
– Individuelle transportmuligheder
– Hvor længe jeg skal blive i eget hjem
– Hjælp til indkøb mm.
– Alle Ældre skal kunne komme derhen, hvor de gerne vil Boliger
– Skab dialog mellem mennesker på tværs af boliger

Gode plejehjem er:
– medbestemmelse og mindre snak om sundhed, men fokus på god mad og tid til omsorg og tilstedeværelse fra personalet

En værdig død
– Sikkerhed ved testamente
– Plejepersonale skal understøtte en snak med borgerne om, hvad der er vigtigt for den enkelte, når vedkomne skal herfra.

Teknologi
– Teknologi skal indføres med respekt

Frivillighed
– Frivillige skal ikke presses
– Det skal være muligt som frivillig at melde sig til enkelt arrangementer
– Budskabet om muligheden for at lave frivilligt arbejde skal ud til mange flere

Input til handlinger Livskvalitet
– Tænke i aktiviteter som kan foregå i hjemmet for de, der ikke kan komme ud
– Der ønskes flere bænke rundt om i byen
– Det kan være livskvalitet at komme med ud at handle
– At der kunne komme nogen og hjælpe den ældre med at lave mad i eget hjem, så man får duften af den gode mad
– At sætte fokus på madspild i Ishøj
– Udvidelse af klippekortordningen (hjemmehjælp) også til de, der ikke er helt så dårlige, så de f.eks. kan bruge et klip på, at der er en, der tager med dem i Tivoli m.v.  -Prioriteringen af skovture og julefrokoster fra kommunens side betragtes som velfærd og ønskes bibeholdt

Selvbestemmelse
– Man skal have mulighed for selv at vælge i forhold til den tid man har hjemmehjælp
– om man vil i bad, have rengøring, have en med til læge eller en at snakke med

Boliger
– Ønske om at bygge et Oldekolle (der henvises til Ballerup)
– Fokus på problematikken ved at blande demente, ikke demente plejehjemsbeboere med yngre borgere med f. eks hjerneskade, misbrug eller psykiatriske problemer
– Særligt plejehjemsafsnit til etniske ældre

Mad og ernæring
– Det kunne være godt at starte en madklub, som gør det muligt at mødes på tværs af kulturer, sprog og baggrund. Her skulle man lave mad fra forskellige lande. Det skal foregå i dagtimerne. Prisen skal være et symbolsk beløb. Der skal være en til at koordinere (booke lokale, handle osv.) og en der ved noget om mad. Det er vigtigt at skabe en balance mellem ikke at være et så åbent fællesskab, at man ikke får skabt relationer, men det skal heller ikke være et for lukket fællesskab
– Maden de ældre får gennem kommunen (madservice) skal gerne være traditionel mad

Fællesskab på tværs af sprog, kultur og baggrund
– Udflugter, foredrag osv. som skaber dialog på tværs for at skabe forståelse for hinanden. Her er det vigtigt med tolk til stede

Ægtefæller
– Der er brug for bedre muligheder for at få aflastning til pårørende fx ved demente borgere
– Hjælp til borgere, der mister ægtefælle – fx sorggrupper

Borgere med anden etnisk baggrund
– Introduktion til foreningslivet evt. via et besøgsvennekorps
– Vær opmærksom på kulturelt betingede forskelle i det at være frivillig
– Arbejde med sproglige barrierer
– Dagcenter for etniske ældre
– Motionstilbud til gruppen af etniske ældre –
Ture/udflugter for gruppen af etniske ældre

Træning
– Fokus på rehabilitering er godt – mere af det
– Træningstilbud efter endt genoptræning vil være godt at få igangsat
– Træning til pensionistpriser vil være godt Ensomhed
– Det er svært at komme alene f.eks. i Hyggebio, derfor skal der være fokus på dette fx via ’inviter din nabo med’ eller en ’vil du med’ ordning
– Der skal være mere opsøgende arbejde
– Hjemmehjælperne skal have mulighed for at gøre mere
– Frivillige ”følgevenner”

Sygdom
– Vigtigt at de forskellige foreninger f.eks. Parkinson-, Diabetes- og Scleroseforeningen kommer frem (lave opsøgende arbejde via tv-Ishøj spot/ aviser) for at hjælpe og oplyse borgere, der har samme diagnose
– Ønske om en Parkinsonkoordinator
– Ønske om en misbrugskonsulent, da der er mange, der har alkoholproblemer
– Ønske om at etablere en pårørendegruppe til kræftramte evt. i samarbejde med Kræftens bekæmpelse
– Ønske om at bibeholde tilbud om hjemmehospice og hjemmeplejens akut hospicehjemmepleje
– Ønske om at der sammen med bevilling af hospitalsseng følger vaskeservice, sådan at det brugte sengetøj bliver afhentet og vasket

Teknologi
– Ønske om en ny høreforening i Ishøj
– Flere teleslynger i lokaler, hvor der er mange med høreproblemer
– Arbejd med kommunens hjemmeside
– Lav en senior Net Cafe

Transport
– Kigge på løsninger vedr. transport, også for den ældres egen regning som fx Flextrafik, Movia, taxa, cykler

Input i forhold til eksisterende tilbud
– Det er vigtigt at kunne få kørsel og/eller en hjælper med i café eller til anden aktivitet, som det måske er lidt svært at komme af sted til alene
– Ofte er kørslen et problem/en barriere for, at ældre kan deltage i aktiviteter. Særligt om vinteren
– derfor afsæt gerne flere midler til transport.